“Det har taget mig mange år at finde min sårbarhed”

Jeg blev leder første gang, da jeg var sidst i tyverne i en bank. Jeg var den, der fik alle de opgaver som lå lidt uden for normalen – hvor der var noget der skulle ”fixes”. Når jeg blev spurgt om, hvorfor jeg gerne ville være leder, så svarede jeg altid: ”Fordi jeg ved, at jeg kan gøre det bedre, end de ledere jeg har haft.” Hvorfra jeg vidste det, har jeg ingen anelse om. Men i bund og grund tror jeg, at jeg havde en grundlæggende tro på, at jeg kunne lede andre mennesker. Måske fordi jeg var god til at lytte og finde løsninger på problemer.

Men inderst inde gnavede tvivlen ”om jeg var god nok”. Jeg målte mig hele tiden op mod andre mennesker. Og for lige at få sat det helt på plads, så var de fleste af ”de andre mennesker” – mænd. Jeg var i en bank og det var ikke ofte, at kvinder fik tilbudt lederstillinger på den tid. Jeg har ofte spurgt mig selv om hvorfor. Men jeg har altid været lidt af en drengepige, så jeg havde ikke svært ved at falde ind i jargonen og være lidt frisk-fyr-agtig. Faktisk fandt jeg det utroligt nemt at være lige så perfid og dum at høre på som de fleste af mændene. Så derfor tror jeg faktisk ikke at min chefer tænkte over, at jeg var kvinde.

Men at tvivle på at være god nok, stammede helt klart fra en barndom som ikke altid var nem. Jeg havde en far, der drak for meget og ofte sagde at jeg ikke skulle tro, at jeg var noget. Men det lod ikke til at hæmme mig, for jeg lagde bare et lag uden på det hele, som den stærke, kloge kvinde der kunne klare alle opgaver hun blev sat til med en rap bemærkning, som altid kunne den sidste nye blondinevittighed. Så jeg dyrkede min mandlige side, da jeg på den måde opnåede accept, anerkendelse og blev forfremmet ustandseligt.

Det har taget mig mange år at finde min sårbarhed, og nå frem til at det ikke gjorde mig lykkeligere at bygge det ene værn op efter det andet. I stedet blev jeg lykkeligere, da jeg sagde stop. Jeg sagde op i banken, gik til psykolog, fandt mig selv og min glemte kvindelige sider frem. Det har hjulpet mig til at undgå at sammenligne mig selv med andre (mænd eller kvinder) men kun at måle mig selv op mod mig selv. At hele tiden blive en bedre mor, en bedre chef, en bedre hustru og et bedre menneske. Jeg suger feedback til mig, reflekterer, tuder og smiler. Og så kommer jeg videre som en bedre udgave end i går. Men jeg sammenligner mig aldrig med naboen, kollegaen eller veninden. Dem støtter jeg og hjælper, så godt jeg kan uden at forvente noget igen.

Og det giver en enorm tilfredsstillelse, som jeg i dag ikke ville være foruden. Så et helt gratis godt råd herfra: mål dig mod dig selv og ikke mod andre.

Mød Lene d. 26/6, hvor hun fortæller sin ærlige historie sammen med Le Gammeltoft

Log in with your credentials

Forgot your details?