“Vi frygter hele tiden, at de andre skal opdage, at vi ikke er gode nok”

//“Vi frygter hele tiden, at de andre skal opdage, at vi ikke er gode nok”

’’De tror, jeg er dygtigere, end jeg er’ sagde hun, da hun havde sat sig i stolen på mit kontor i min klinik. Hun var en kvinde i sin bedste alder. Tjekket. Udefra så alt perfekt ud. Velplejet. Dejlig mand. Søde børn. Og et godt job. Spændende. Udviklende. Og det var sidstnævnte, der var grunden til, at hun var kommet.

’’Jeg går rundt hele tiden, og venter på, at de skal opdage at jeg har narret dem’’

’’Jeg føler egentlig ret stærkt, at jeg er kompetent og sej og dygtig, men den sniger sig hele tiden ind den der frygt, og jeg kan ikke rigtig styre den’’

’’Jeg har prøvet alt. Jeg har taget alle kurser. Jeg har arbejdet dobbelt så hårdt som alle andre. Og alligevel….’’

Og hun er ikke alene. Jeg oplever det hele tiden i min klinik.Vi frygter hele tiden, at de andre skal opdage, at vi ikke er gode nok. Og jo dygtigere vi bliver, jo mere vi går efter drømmene, jo højere vi kravler op ad stigen, jo større vokser frustrationen over, at frygten ikke forsvinder.

Danmark er et selvtillidsland

Et leve-op-til-land. Hvor vores primære formål er, at stræbe efter at være gode nok. Opnå. Præstere. Være noget. Det er derfor vi spørger hinanden når vi mødes til middagsselskaber ’’Nå, hvad laver du så?’’ i stedet for ’’sig mig, hvad elsker du egentlig?’’. Vi måler os selv, op i mod os selv, og op i mod hinanden. Hele tiden. Vi skal være noget, før vi føler os som nogen. Vi siger til os selv og hinanden, at livet handler om de indre værdier og om at have det godt, men i virkeligheden sammenligner vi os. Hele tiden.

Problemet er,

Danmark er også et land hvor mange har ondt i inden i. Også de, der udefra ser ud som om, at de har tjek på det hele. Vi føler os utilstrækkelige inden under al præstationen. Alt det vi har opnået. Så vi går rundt med frygten for at blive afsløret. I ikke at være gode nok. Vi arbejder på at være gode nok, men ender altid ud med ikke at føle os gode nok. Og det er et paradox, som vi måske tror vi forstår, men som vi ikke er klar over, hvordan vi skal agere i.

Hvorfor?

Svaret er enkelt.

Det handler om værdi. Om vores egen oplevelse af værdi. Vi har 2 måder vi kan mærke værdi på. Den indre og den ydre. Den indre værdi handler om den du er. Vi kalder det selvværd. Den ydre værdi handler om det du kan. Vi kalder det selvtillid.

Det øjeblik du flytter din oplevelse af din værdi UD i det ydre, så er du væk fra den indre oplevelse af værdi. Når du har ydre fokus, og mangler kontakten i det indre, så er det du kan få fornemmelsen af, at være en plastikpose der flyver rundt, og vinden bestemmer hvilken retning du flyver i. Når du har indre fokus, så har du muligheden for at slå rødder. Stå fast.

I det øjeblik du prøver at være ’god nok’ er du i gang med at udhule fornemmelsen af, at du rent faktisk allerede er det.

Når vi mærker ’uhr, jeg er ikke god nok’’ (eller måske i højere grad ’’fuck, er hun bedre end mig??’’) så hører det til i den indre værdi-følelse. “Er jeg god nok?”. Og som sådan kan den følelse kun mødes og løses, dér. I det indre. Ved at mærke, ’’ja, jeg er god’’. Men det gør vi ikke. Vi forsøger at fixe den i den ydre værdi-følelse. Vi tager endnu en uddannelse. Vi arbejder lidt hårdere. Vi snakker lidt højere. Sætter os endnu bedre ind i tingene. Vi skæver måske til dem, som vi selv opfatter har mere værdi end os, og forsøger at forbedre os på lige præcis de parametre. Måske hjælper det for en periode. Når vi tilegner os ny viden. Når vi bliver forfremmet. Når vi opnår noget, som vi selv eller andre kan klappe os på skulderen over. Så hjælper det for en periode. Lige indtil vi støder ind i en ny situation, hvor vi igen får det der sug i maven. Eller kolde skuldre. Eller stik i solarplexus.

Der sker det at…

’’Så hvad gør du så, når du bliver ramt af denne her frygt for, at de skal opdage, at du har narret dem?’’ spurgte jeg hende. ’’Enten fryser jeg, og går helt i stå, eller også så begynder jeg at knokle’’ svarede hun. ’’Og uanset, om du gør det ene eller det andet, så begynder det at sprede sig? Du bliver irriteret på dine omgivelser, og mister nærværet?’’ supplerede jeg. ’’Præcis’’ svarede hun ’’og så føler jeg mig endnu dårligere’’

Træet:

Jeg ved godt, at vi ved det, men jeg siger det alligevel igen. Der er forskel på selvtillid og selvværd.Forskellen m ellem de to er stor, og alligevel forveksler vi dem ofte.

Selvtillid: handler om Alt det vi gør og kan. Troen på at vi kan alt. Alt det der kan ses udefra. Alt det der kan vurderes og vejes.

Selvværd: er det der kan mærkes. At vu mærker dybt i os selv, at vi er gode nok. Det handler om den vi er.

På en måde kan vi sige, at det er forskellen på at være ’Noget’ og at være ’Nogen’. Selvtillid følger med selvværd. Selvværd følger ikke med selvtillid. Når vi skal forklare forskellen mellem selvværd og selvtillid, så er et helt almindeligt terapeutisk billede vi bruger, et træ. Som et billede på et menneske. Et helt menneske.

Træets rødder er selvværdet.

Rødderne kan ikke ses, kun mærkes. Det er dem, der suger alt det op, som træet har brug for. Jo bedre betingelser træet har, jo stærkere bliver rødderne. Kun når vi rigtig får suget til os, kun der kan vi lade rødderne vokse og få fat og blive stærke. Fordi det er rødderne, der sørger for, at vi kan stå fast. Også i stormvejr.Det er derfor vores behov og vores selvværd hænger sammen. Når vi er vores egen bedste ven, så styrker vi vores rødder.

Træets krone er selvtilliden.

Vi kan få en større og flottere krone ved at blive bedre til det, som kan ses udefra. Det der i en eller anden forstand, kan måles. Jo mindre og svagere rødder vi har, jo mere fokuserer vi på at sørge for at have en smuk krone. Fordi kronen er den som de andre kan se. Kronen er den vi kan sammenligne med de andre træers krone. Men jo større krone og jo mindre rodnet, jo nemmere er vi at vælte i stormvejr. For at komme til at arbejde med rødderne i stedet for kronen, må vi fokusere på det vi mærker. Indefra. Sætte fokus på vores behov, vores følelser og vores fornemmelser. Jo mere vi mærker det vi mærker, og sætter handling på det vi mærker, jo stærkere rodnet får vi.

Vi ændrer Danmark til et selvværdsland.

Så vi skal have vendt det hele om. Vi skal have fat på rødderne i stedet for kronen. Eller. Vi skal arbejde med kronen gennem rødderne. For et træ med et stærkt rodnet, har altid en flot krone. Det er bare som en konsekvens af den rigtige pasning og pleje.

Vi skal have flere kvinder, der tør at leve fra deres rødder i stedet for deres krone. Flere kvinder der tør være sig selv, også når det er svært. Flere kvinder der ikke har et behov for at sammenligne, men for at dele. Og der er en ændring på vej. Det ser jeg tydeligt i min klinik.

Igennem mine 10 år som terapeut, har jeg set en udvikling. En vigtig en. I begyndelsen fik jeg primært henvendelser fra kvinder med det, som vi anser for typisk mindreværd. De, der kryber langs panelerne. Går i et med tapetet. Nu har jeg lige så mange selvsikre power-kvinder. Og det er en vigtig udvikling. At vi begynder at forstå, at vi sagtens kan have et hullet selvværd inden under et tjekket ydre. Vi kan sagtens have brug for at få styrket vores rødder, selvom vi har en stor og flot krone.

Når vi arbejder sammen, fokuserer på at dele os selv, som vi er og møde hinanden, som vi er, som vi gør i kartoteket i Goodtalks.dk, så har vi allerede der muligheden for, at mærke den forskel, det gør, når vi sætter fokus på det indre i stedet for det ydre. Vi mærker, at vi ikke mister noget af os selv, hverken når vi deler, eller når vi hjælper. Tvært imod. Det giver os muligheden for at styrke den indre værdi-følelse, som ingen kan tage fra os.

Antenne-øvelsen:

’’Men hvad gør jeg så nu?’’ spurgte hun ovre fra sin stol. ’’Jeg forstår det, men jeg har brug for noget håndgribeligt’’. Så. Det der er sket, det er, at vi har levet et antenne-liv.

Vi har i pressede situationer, antennerne ude for at tjekke, hvordan vi skal placere os. Hvad tænker de andre? Hvem er bedre end mig? Hvordan skal jeg være for at være god nok her? Og det har virket. Engang. Det har reddet dig fra nederlag og røvfulde. Men nu virker det ikke mere. Ikke fordi strategien var dårlig, men fordi det er tid til at du lever et liv der tager udgangspunkt i dig, og ikke i hvad andre mennesker tænker om dig. Løsningen er lige så let som den er svær:

Du skal flytte fokus fra det ydre til det indre.

Det kan du gøre på mange måder. En af dem er antenneøvelsen. Du skal både vælge 3 faste tidspunkter på din dag, hvor du laver øvelsen, og så skal du samtidig lave øvelsen, hver gang du opdager, at du har smidt dine antenner uden for dig selv. Altså hver gang du sammenligner dig med andre, eller hver gang du bruger dit krudt på at læge mærke til hvad andre tænker om dig.

Øvelsen er helt let. Du skal forestille dig, at du har antennerne uden for dig, simpelthen se det for dig. Og så skal du forestille dig, at du trækker dem hjem. Lige ind i det nederste af din mave. Og så skal du bruge dem til at mærke og stille dig selv spørgsmålet ’’hvad har jeg brug for lige nu?’’. Er jeg tørstig? Har jeg brug for en pause? Eller en pude i ryggen? Har jeg brug for at sige fra? Eller dele mig med en jeg stoler på? Eller brug for at huske mig selv på, at jeg faktisk er lige præcis som jeg skal være?

Uanset hvad svaret er, så giver du det til dig selv.

Når du gør det, så flytter du fokus fra det indre til det ydre, og det vil sige, at du kan lave dit liv indefra og ud, i stedet for udefra og ind.

Det er den måde, hvor du ender med at stå fast – selv i blæsevejr.

Skrevet af Rikke Klindt. Rikke er uddannet terapeut med speciale i forløsning af traumer. Derudover er hun uddannet selværds-coach og terapeut.

Af | 2018-05-08T12:14:48+00:00 8. maj 2018|0 kommentarer

Skriv en kommentarer